Psykoterapeut Nanna Rasch - logo

PARTERAPI

Parterapi i Aalborg

“Bag hver en konflikt gemmer sig en længsel, og bag hver en længsel gemmer sig et behov”

Parterapi i trygge rammer

Når to mennesker danner en relation sammen, mødes også to livshistorier. To nervesystemer. To mennesker med hver deres erfaringer, behov og måder at knytte sig på. I starten føles det måske let. Kærligheden og forelskelsen mærkes tydeligt, og forskellighederne opleves som spændende.

Men med tiden opstår der ofte også noget andet. Det, der engang var kærligt, bliver måske til kritik. Det, der før var rummeligt, bliver nu en kilde til frustration.

På et tidspunkt vil de fleste par opleve, at de kommer til at gentage de samme mønstre igen og igen. Det bliver sværere at høre hinanden. Måske den ene kæmper for kontakt, måske den anden trækker sig. Pludseligt er vores beskyttelsesstrategier anvendt, men ingen af os har egentlig fået vores reelle behov opfyldt.

Parterapi handler ikke om at finde den skyldige. Men det handler om at få øje på de dynamikker, der spænder ben for at parforholdet fortsat kan spire, og at finde et fælles sprog for, hvilke intentioner og behov der ligger bag udfordringerne.

Hvorfor starte i parterapi?

  • For at genoprette kontakten og mærke nærhed igen
  • For at forstå hinandens reaktioner og behov – ikke bare løse problemer
  • For at bryde fastlåste mønstre, hvor I ender samme sted igen og igen
  • For at forebygge, at små konflikter bliver til store afstande
  • For at kunne tale om det svære – uden at ende i skænderi eller tavshed
  • For at genskabe tillid, hvis den er blevet brudt
  • For at blive klogere på jeres relation, jeres kommunikation og dynamikker
  • For at styrke jeres fundament, selvom I egentlig har det okay
  • For at kunne sige det højt, I savner – uden skyld og bebrejdelser
  • For at være nysgerrige sammen og tage ansvar for det, I har skabt
  • For at vokse som par og som mennesker – hver for sig og sammen
  • For at mærke, om I skal finde hinanden igen eller give slip på en god måde

Parterapi er både for par i krise, og for par som ønsker at pleje en betydningsfuld relation – og blive klogere på jer selv i processen.

Min tilgang – det får I med mig

Min tilgang er holistisk og helhedsorienteret, fordi jeg tror på, at hvis vi skal skabe varige forandringer, så er vi nødt til at se på hele mennesket – og hele relationen. Vi har nemlig ofte en god grund til, hvorfor vi reagerer på en bestemt måde eller er på en bestemt måde.

Det, der sker mellem jer her og nu, hænger ofte sammen med tidligere erfaringer, gamle mønstre og måder I har lært at håndtere situationer eller udfordringer på. Derfor kigger jeg ikke kun på kommunikationen eller adfærden på overfladen – men på det, der ligger bag: følelserne, behovene, længslerne og det, der i hverdagens jag kan være svært at få sagt.

Jeg har blik for både det psykologiske, det kropslige og det relationelle. For jeg tror på, at det hele hænger sammen. Når vi forstår os selv og hinanden i dybden, kan vi begynde at skabe kontakt i stedet for konflikt – og nærhed i stedet for afstand.

Derfor handler parterapi hos mig ikke om hurtige løsninger, men om at finde ind til det, der gør jer vigtige for hinanden igen.

Sådan foregår parterapi hos mig

En session varer typisk 90 minutter og foregår i mit lokale på Vesterbro centralt i Aalborg.

Sammen vil vi:

  • Kortlægge jeres nuværende udfordringer
  • Undersøge de underliggende følelser og behov
  • Arbejde med konkrete øvelser og værktøjer til bedre kommunikation
  • Styrke jeres forståelse og empati for hinanden

Ofte stillede spørgsmål om parterapi

Hvornår giver det mening at starte i parterapi?

Mange vælger at gå i parterapi for at styrke deres forhold, blive bedre til at kommunikere eller forebygge, at problemer vokser sig store. Det er også relevant, hvis I oplever:

  • Gentagne konflikter
  • Manglende forståelse for hinanden
  • Manglende intimitet
  • Svigt eller utroskab
  • Overgangsfaser (f.eks. børn, flytning, jobskifte)
  • Følelse af afstand, ensomhed eller utryghed i forholdet

Skal begge parter være motiverede for, at parterapien virker?

Det er ikke et krav, at begge parter er lige motiverede eller engagerede fra starten. Det er helt almindeligt, at én part er mere tvivlende, skeptisk eller tilbageholdende. Måske er der tvivl om, hvorvidt parterapien overhovedet kan gøre en forskel, eller måske føler man sig ikke klar til at åbne op.

Det er noget, jeg tager alvorligt og arbejder nænsomt med. I stedet for at presse på, skaber jeg et trygt rum, hvor begge kan få lov at dele lige det, som I har lyst til – uden at blive dømt. Og ofte vil den mest tilbageholdende part gradvist blive mere åben og involveret, når vedkommende oplever, at det er muligt at tale uden kritik, skyld og forsvar.

Motivation kan vokse undervejs, når man oplever, at det faktisk er muligt at blive hørt, forstået og mødt med respekt – også når man er uenig eller i tvivl.

Dog vil jeg nævne, at hvis der er direkte modstand på at starte i parterapi, vil det formentlig ikke være den bedste løsning for jer som par. Her kan individuelle samtaler i stedet være relevante.

Er du den rette parterapeut for os?

Jeg er generelt meget åbensindet og møder alle mennesker med ligeværd. I har formentlig allerede fået et indtryk af mig som person gennem min hjemmeside, mine videoer eller sociale medier. Men med det sagt, så er det i min optik ekstremt vigtigt, at I føler jer trygge ved mig som jeres parterapeut, og hvis der er noget, I ved kan være med til at skabe den tryghed, er I altid velkommen til at nævne det.

Føler I ikke, at jeg er det rette match, selvom I har været til en eller flere terapi-sessioner, er det vigtigt at tage handling på – og finde en anden.

Hvad koster parterapi?

1100 kr. for 90 min.

Har du spørgsmål?

Har du generelle spørgsmål så tøv ikke med at tage kontakt. Jeg svarer typisk samme dag.
Kontaktformular

Relationer skaber forandring

Som psykoterapeut tror jeg på, at man som menneske udvikler sig bedst i relation med andre mennesker. Sammen med andre har man nemlig muligheden for at blive spejlet, hørt og set.

Relationer skaber forandring

Som psykoterapeut tror jeg på, at man som menneske udvikler sig bedst i relation med andre mennesker. Sammen med andre har man nemlig muligheden for at blive spejlet, hørt og set.

Hvad mine klienter siger om mig

Jeg kom til Nanna, da jeg havde brug for redskaber til at finde mig selv og til at kunne være mig med mine udfordringer og ikke at mine udfordringer er mig. Jeg fandt ret hurtigt ud af tidligt i forløbet at jeg var landet det helt rette sted. Jeg fandt en ro og en tryghed som gjorde at jeg kunne åbne helt op for det dybeste og alligvel føle at jeg blev grebet med åbne arme og forståelse. Jeg er gået derfra hver gang med følelsen af at glæde sig til næste session. Det har hjulpet mig til at jeg idag står meget stærkere på benene med en selvtillid og selvsikkerhed som jeg ikke har stået med før. Jeg kan klart anbefale at prøve et forløb hos Nanna hvis man går med nogle problematikker og udfordringer som man ikke ved hvor høre hjemme. For hos Nanna finder de hjem og man for en bedre forståelse af en selv og hvorfor man er som man er.

Julie, 21 år

Det har været befriende at møde Nanna og gå på opdagelse i min historie sammen med hende. Fra første samtale oplevede jeg nærvær og tryghed, som gjorde de svære samtaler lettere. Hos Nanna føler jeg mig set og hørt og bliver altid mødt med nysgerrighed og forståelse. Jeg oplever at Nanna er meget fagligt dygtig og også kreativ i sin tilgang til terapien. Hun har gjort samtalerne spændende og givende, ved f.eks. at inddrage øvelser i tegneterapi og meditation, men også gennemgang af forskellige teorier på en visuel og forståelig måde.

Til hver samtalte oplever jeg, at blive mødt i øjenhøjde og jeg går altid opløftet derfra med nye redskaber og en bedre forståelse for situationen.

Nanna har igennem samtalerne gjort mig nysgerrig på min selvudvikling og jeg ser altid frem tid samtalerne med hende.

Jeg kan varmt anbefale Nanna.

Sanne, 32 år

Nanna er et utroligt varmt og blidt menneske, der omfavner en i de sårbare situationer. Hun formår at gøre en tryg i situationer, der er svære og giver en følelse af forståelse. Hun er nærværende, når hun gennem terapien giver noget af sig selv, det har gjort, at jeg har turde åbne op og tage imod hjælp.

Ved Nannas tilgang til terapi har hun formået at skabe et rum, hvor jeg har følt en ro og et frirum, som jeg ikke har haft før. Jeg er virkelig taknemmelig for hvordan du har hjulpet mig, og kan kun mine varmeste og kærligste anbefalinger til andre.

Emma, 19 år.

"Da jeg startede i forløb hos Nanna var jeg blevet sygemeldt med angst og stress, og havde rigtig intens angst, hvilket Nanna var meget meget hjælpsom med; jeg oplevede hendes tilstedeværelse som ren medicin for min angst, og hun gav mig nogle gode konkrete værktøjer, som jeg stadig bruger i dag. Meget virksomt. Jeg er meget taknemmelig for Nanna, og kan anbefale hendes varme og bløde nærvær til alle."

Frida, 28 år

Tusind tak for hjælpen igennem de svære tider, hvor det var svært at finde rundt i det hele. På daværende tidspunkt var jeg på kanten til at gå ned med angst og stress, og det at snakke med Nanna var et at de første steps til at få det bedre.

Det var første gang jeg prøvede terapi, og det hjalp mig med at komme ud med alt det, man ikke får snakket om med andre i dybden til daglig - til en der ser løsningsorienteret, forstående og fagligt på det. Der var også tider, hvor det ikke hele tiden handlede om de dybeste følelser, men hvor det f.eks. blev til en åbensindet samtale om, hvad jeg kunne lide at lave, som jeg også satte pris på.

En stor anbefaling herfra 🙂

Noah, 24 år

Jeg har haft en fantastisk oplevelse med Nanna som min psykoterapeut. Hun skaber et rum, hvor jeg føler mig tryg nok til at tale om de svære emner. Hendes tilgang til at håndtere angst har været uvurderlig, da hun giver mig konkrete redskaber, jeg kan bruge i hverdagen.

En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Nanna er, hvordan hun formår at gøre terapien til et trygt sted. Jeg har oplevet angstanfald under en af sessionerne, men hendes støtte og den tryghed, hun giver gjorde at det ikke var så overvældende.

Derudover hjælper det meget, at hun bruger visuelle hjælpemidler som en tavle. Det gør det nemmere for mig at lære og forstå de ting, vi arbejder med. Nanna deler også sine egne erfaringer, hvilket gør, at jeg kan spejle mig i hende og føle mig mindre alene i mine udfordringer.

Jeg kan varmt anbefale Nanna til alle, der søger en empatisk og god psykoterapeut som ved hvad hun laver. Hun har hjulpet mig med mange ting jeg ikke kunne selv som jeg er for evig taknemmelig for.

Kristoffer, 24 år

Seneste blogindlæg

Terapi-session

En terapi-session er på 90 min. Her arbejder vi med de emner du kommer med, hvor du får redskaber og teknikker til bedre at kunne håndtere dine udfordringer.

 

Psykoterapeut Nanna Rasch - logo
Copyright © Nanna Rasch 2025