Psykoterapeut Nanna Rasch - logo
← Alle indlæg

Forsvarsmekanismer og copingstrategier: sådan påvirker de dig

Hvordan forsvarsmekanismer og copingstrategier påvirker dig
Psykoterapi

Når livet bliver svært, reagerer vi alle på en eller anden måde. Nogle reaktioner vælger vi bevidst, som at tale med en ven eller lægge en plan. Andre sker helt af sig selv, som når vi skubber en ubehagelig tanke væk uden at opdage det. Det første kaldes copingstrategier. Det andet kaldes forsvarsmekanismer. Begge dele kan hjælpe dig her og nu, men nogle af dem kan på længere sigt holde dig fast i stress, uro og gamle mønstre.

I dette indlæg får du forklaret, hvad coping og forsvarsmekanismer er, de mest almindelige eksempler, og hvordan du kan udvikle sundere måder at håndtere det svære på.

Hvad er coping?

Coping betyder at mestre eller håndtere. I psykologien bruges ordet om de måder, vi forsøger at klare stress, pres og svære følelser på. På dansk taler man også om mestringsstrategier.

Den mest kendte teori om coping kommer fra de amerikanske psykologer Richard Lazarus og Susan Folkman. Ifølge dem opstår stress, når vi vurderer, at en situation kræver mere, end vi har ressourcer til. Coping er alt det, vi gør, både i tanker og handlinger, for at få balancen tilbage.

Hvad er en copingstrategi?

En copingstrategi er en bestemt måde at håndtere stress på. Det kan være noget, du gør, som at gå en tur eller ringe til en veninde. Det kan også være noget, du tænker, som at sige til dig selv, at det nok skal gå. Mange bruger ordet copingmekanisme om det samme, især når strategien er blevet en vane, man ikke længere tænker over.

Lazarus og Folkman deler copingstrategier op i to hovedtyper:

  • Problemfokuseret coping: Du forsøger at ændre selve situationen. For eksempel ved at lægge en plan, sige fra over for en opgave eller tage en svær samtale.
  • Følelsesfokuseret coping: Du forsøger at håndtere de følelser, situationen vækker. For eksempel ved at søge trøst, give dig selv lov til at være ked af det eller se situationen fra en ny vinkel.

Ingen af dem er bedre end den anden. Kan du ændre situationen, giver problemfokuseret coping ofte mening. Kan du ikke ændre den, for eksempel ved sygdom eller tab, er følelsesfokuseret coping tit det, der hjælper.

De 8 copingstrategier

I deres forskning beskrev Folkman og Lazarus otte typer copingstrategier, som mange stadig bruger i dag:

  • Konfronterende coping: Du går direkte til problemet, nogle gange med vrede eller stor handlekraft.
  • Distancering: Du forsøger at lægge afstand til situationen og lade som om, den ikke betyder så meget.
  • Selvkontrol: Du holder følelserne tilbage og forsøger at regulere dig selv.
  • Søge social støtte: Du taler med andre og søger trøst, råd eller hjælp.
  • Tage ansvar: Du ser på din egen rolle i situationen og forsøger at rette op.
  • Flugt og undgåelse: Du undgår situationen, for eksempel ved at trække dig, sove meget eller dulme dig med mad, alkohol eller skærm.
  • Planlagt problemløsning: Du lægger en plan og tager et skridt ad gangen.
  • Positiv revurdering: Du forsøger at finde mening i det svære eller se, hvad du kan lære af det.

Aktive og passive copingstrategier

En anden måde at se på coping er at skelne mellem aktive og passive strategier.

Aktive copingstrategier er måder, hvor du bevidst tager hånd om det, der er svært:

  • Du løser det, der kan løses, og lægger en plan for resten.
  • Du mærker og udtrykker dine følelser i stedet for at gemme dem væk.
  • Du søger støtte hos mennesker, du er tryg ved.
  • Du bruger kroppen, for eksempel gennem bevægelse, vejrtrækning eller mindfulness.

Passive copingstrategier er måder, hvor du håndterer stress uden at ændre noget:

  • Du undgår det, der stresser dig, og udskyder det, der skal gøres.
  • Du trækker dig fra andre mennesker.
  • Du dulmer følelserne med mad, alkohol, arbejde eller skærm.
  • Du lukker ned og mærker ikke rigtig noget.

Passive strategier kan give lettelse her og nu, og nogle gange er det præcis det, der er brug for. Men bliver de den eneste vej, bliver problemerne ofte større, fordi de aldrig bliver løst.

Copingstrategier ved stress

Ved stress er det særligt let at falde tilbage på passive strategier. Når du er presset, har du mindre overskud, og så føles det nemmere at skubbe tingene foran dig. Det kan hjælpe at stille dig selv tre spørgsmål:

  • Hvad i situationen kan jeg faktisk ændre?
  • Hvad kan jeg ikke ændre, og hvordan kan jeg passe på mig selv imens?
  • Hvem kan jeg tale med om det?

Svarene viser ofte, om du har brug for at handle, eller om du har brug for at give dig selv omsorg.

Hvad er forsvarsmekanismer?

Forsvarsmekanismer er ubevidste måder, psyken beskytter sig på mod følelser, der føles for svære, som angst, skam eller sorg. Begrebet kommer fra Sigmund Freud, og hans datter Anna Freud beskrev senere de mest kendte forsvarsmekanismer.

Forskellen på coping og forsvarsmekanismer er især, at coping ofte er bevidst, mens forsvarsmekanismer sker automatisk. Du vælger ikke at fortrænge noget. Det sker bare.

Ofte udvikles forsvarsmekanismer tidligt i livet som en måde at klare svære oplevelser på. Dengang var de en hjælp. Men som voksen kan de komme til at stå i vejen, fordi de kræver meget energi og holder dig væk fra det, du egentlig føler. Det kan føles som at være på overarbejde hele tiden.

Eksempler på forsvarsmekanismer

  • Fortrængning: Ubehagelige tanker og minder bliver skubbet ud af bevidstheden. Følelserne forsvinder ikke, men viser sig ofte på andre måder, for eksempel som uro i kroppen.
  • Fornægtelse: Du nægter at se noget, der er for svært at rumme, for eksempel at et forhold er usundt.
  • Projektion: Du lægger dine egne følelser over på andre. Er du selv vred, kan du opleve, at det er den anden, der er vred på dig.
  • Forskydning: Følelser bliver rettet mod noget mindre farligt end det, de egentlig handler om. Vreden over chefen bliver til irritation over partneren.
  • Rationalisering: Du finder fornuftige forklaringer, der dækker over den egentlige følelse, for eksempel at du alligevel ikke ville have jobbet.
  • Intellektualisering: Du tænker og analyserer dig væk fra det, du mærker.
  • Splitting: Verden bliver sort eller hvid. Andre mennesker er enten helt gode eller helt dårlige, uden nuancer.
  • Dissociation: Du kobler dig fra dine tanker, følelser eller sanser. Det kan føles, som om du ser dig selv udefra.
  • Regression: I pressede situationer vender du tilbage til mere barnlige måder at reagere på for at føle dig tryg.
  • Sublimering: Svære følelser bliver omsat til noget konstruktivt, for eksempel træning, kreativitet eller arbejde. Den regnes ofte for en af de sundere forsvarsmekanismer.

Forskellen på forsvarsmekanismer og copingstrategier

Forsvarsmekanismer Copingstrategier
Bevidsthed Ubevidste og automatiske Ofte bevidste valg
Formål At beskytte dig mod svære følelser At håndtere stress og pres
Eksempler Fortrængning, projektion, fornægtelse Problemløsning, social støtte, undgåelse
Kan ændres Ved at blive bevidst om dem, ofte i terapi Ved at øve nye strategier

De to hænger ofte sammen. Passive copingstrategier som undgåelse minder meget om forsvarsmekanismer, fordi begge holder det ubehagelige på afstand.

Er forsvarsmekanismer dårlige?

Nej, ikke i sig selv. Alle mennesker har forsvarsmekanismer, og de kan være en vigtig beskyttelse, når noget er for overvældende. Problemet opstår, når de bliver den eneste måde at håndtere livet på. Så kan de føre til kronisk stress, problemer i relationer og en følelse af ikke rigtig at være til stede i sit eget liv.

Hvordan kan psykoterapi hjælpe?

Forsvarsmekanismer er svære at ændre på egen hånd, netop fordi de er ubevidste. I terapien kan vi sammen få øje på dem og forstå, hvad de har beskyttet dig mod. Når du ved det, får du et valg, du ikke havde før.

  • Forstå dine følelser: Jeg kan støtte dig i at mærke efter, hvad der sker i dig i forskellige situationer, så du kan møde følelserne i stedet for at skubbe dem væk.
  • Se på dine strategier: Sammen undersøger vi, hvilke strategier der hjælper dig, og hvilke der holder dig fast.
  • Udvikle nye veje: Når du forstår dine behov og reaktioner, kan du øve dig i nye og mere gavnlige måder at håndtere stress og udfordringer på.

Kæmper du med uro og bekymringer, kan du også læse mere om terapi mod angst. Vil du vide mere om at arbejde med tanker og reaktioner, kan du læse om kognitiv adfærdsterapi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er coping?

Coping betyder at mestre. Det er de måder, du håndterer stress, pres og svære følelser på, både gennem dine tanker og dine handlinger.

Hvad er eksempler på copingstrategier?

Eksempler er at lægge en plan, tale med andre, bevæge dig, se situationen fra en ny vinkel eller give dig selv lov til at være ked af det. Undgåelse og at trække sig fra andre er også copingstrategier, men passive.

Hvad er forskellen på en forsvarsmekanisme og en copingstrategi?

En forsvarsmekanisme er ubevidst og beskytter dig mod svære følelser. En copingstrategi er oftest en bevidst måde at håndtere stress på.

Kan man ændre sine forsvarsmekanismer?

Ja. Det første skridt er at blive bevidst om dem. Det er ofte lettere med hjælp fra en terapeut, fordi forsvarsmekanismerne netop arbejder uden for din opmærksomhed.

Vil du arbejde med det i terapi?

Genkender du dig selv i indlægget, er du velkommen til at læse mere om psykoterapi i Aalborg eller selvudvikling med terapi, eller booke en samtale i klinikken i Aalborg eller online.

Psykoterapeut Nanna Rasch

Skrevet afNanna Rasch

Psykoterapeut med klinik i hjertet af Aalborg. Her på bloggen deler jeg tanker og redskaber om følelser, selvværd og relationer, som jeg møder dem i terapirummet.

Psykoterapeut-uddannelse fra ID Academy

Studiemedlem af Dansk Psykoterapeutforening

Klinik på Vesterbro 18, 2. sal, Aalborg

Læs flere artikler
Blog

Relaterede indlæg

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut? Psykoterapi

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Psykolog og psykoterapeut lyder næsten ens, og begge arbejder med samtaler om det, der er svært. Alligevel er der forskel på uddannelsen, titlen og de...

20. oktober 2026 Læs indlæg →
Hvordan kan en psykoterapeut hjælpe folk, der har været udsat for mobning? Psykoterapi · Selvudvikling

Hvordan kan en psykoterapeut hjælpe folk, der har været udsat for mobning?

Mobning kan efterlade dybe ar, og virkningerne kan vare ved i mange år, også længe efter at det er stoppet. Her fortæller jeg, hvordan en psykoterapeu...

23. januar 2026 Læs indlæg →
Fordele og ulemper ved psykoterapi Psykoterapi

Fordele og ulemper ved psykoterapi

Kender du tanken om, at du måske burde tale med nogen, men ikke helt ved, om det er det værd? Psykoterapi kan gøre en stor forskel, men det koster ogs...

23. januar 2026 Læs indlæg →
Se alle indlæg
Psykoterapeut Nanna Rasch
Din terapeut

Nanna Rasch

Psykoterapeut Nanna Rasch · samtaler i klinikken i Aalborg eller online

Besøg klinikken

Vesterbro 18, 2. sal, 9000 Aalborg

Trygge rammer midt i Aalborg - og mulighed for online samtaler, hvis det passer dig bedre.

Psykoterapeut Nanna Rasch
Ledige tider
Book tid her
Ledige tider Book tid her