Forsvarsmekanismer beskytter os ubevidst mod angst ved at forvrænge virkeligheden, mens passive copingstrategier som undgåelse ofte forstærker dem. Selvom begge kan lindre kortsigtet stress, kan de vedligeholde uløste problemer og kronisk stress. 

Aktive copingstrategier som problemløsning, følelsesmæssig regulering og fysisk aktivitet kan derimod fremme fysisk og mental sundhed. 

Hvad er forsvarsmekanismer?

Forsvarsmekanismer er psykologiske strategier, som vi ubevidst anvender for at beskytte os mod følelser af angst eller stress, der opstår i truende eller ubehagelige situationer. 

Disse mekanismer fungerer som et skjold, der hjælper med at forvrænge vores opfattelse af virkeligheden, så vi undgår at mærke vores fulde følelsesmæssige tilstand. Det er altså en måde, hvorpå vi beskytter os selv på.

Ofte udvikles forsvarsmekanismer tidligt i livet som en måde at håndtere udfordringer eller eksempelvis traumatiske oplevelser. Det kan være, vi undgår at konfrontere smertefulde følelser eller situationer ved eksempelvis at fortrænge minder eller projicere vores egne følelser på andre.

Selvom disse mekanismer på kort sigt kan beskytte vores psyke, kan de på lang sigt hæmme vores evne til at håndtere virkeligheden effektivt.  Det kan bremse vores personlige udvikling og forårsage følelsesmæssige og fysiske udmattelser, idet det kræver meget energi at opretholde en beskyttet tilstand. Det kan føles som at være på overarbejde konstant.

Eksempler på forsvarsmekanismer

• Fortrængning: Denne mekanisme indebærer at skubbe ubehagelige tanker og minder ud af bevidstheden. Selvom det kan forhindre angst i øjeblikket, forsvinder disse undertrykte følelser ikke og vil ofte komme til udtryk på andre måder.

• Projektion: Ved projektion overfører man sine egne følelser eller impulser til andre. For eksempel kan en person, der føler vrede, beskylde en anden for at være vred uden nogen egentlig grund.

• Splitting: Denne mekanisme ser verden i sort/hvid termer, uden mange nuancer. Personer, der benytter denne forsvarsmekanisme, kan svinge mellem at idealisere og dæmonisere andre mennesker eller situationer.

• Dissociation: Denne mekanisme indebærer en afkobling fra ens tanker, følelser eller sanseindtryk som en måde at beskytte sig selv mod traumer eller stress. Det kan føles som om, man observerer sig selv udefra, eller at man ikke er fuldt til stede i en bestemt situation.

• Regression: I stressende situationer kan man vende tilbage til mere barnlige mønstre af adfærd som en måde at opnå tryghed.

Passive copingstrategier og deres indflydelse på forsvarsmekanismer

Passive copingstrategier er en måde, hvorpå man håndterer stress og udfordringer uden aktivt at ændre på situationen. I stedet for at konfrontere problemstillingerne direkte, vælges der ofte undgåelsesstrategier eller indre bearbejdning af følelserne. Disse strategier kan ofte være relateret til brugen af forsvarsmekanismer, da de begge indebærer at minimere bevidstheden om ubehagelige følelser.

Eksempler på passive copingstrategier omfatter blandt andet:

• Fortrængning: Ligesom fortrængning som forsvarsmekanisme skubber passive copingstrategier ubehagelige tanker og minder væk fra bevidstheden.

• Dissociation: Man kan mindske sin opmærksomhed på en truende situation ved at adskille sig følelsesmæssigt fra oplevelsen.

• Undgåelse: En væsentlig del af passive copingstrategier er undgåelsen af grunden til stress, hvilket kan forhindre en reel løsning på problemet.

Fordele og ulemper ved brugen af passive forsvarsmekanismer

Brugen af passive forsvarsmekanismer tilbyder både fordele og ulemper afhængigt af situationen og varigheden af brugen. En af de primære fordele ved passive forsvarsmekanismer er deres evne til at give en midlertidig følelsesmæssig lettelse, hvilket kan være afgørende i overvældende eller truende situationer. 

Dog medfører disse mekanismer også betydelige ulemper. Ved at undgå aktiv konfrontation med det der stresser, kan udfordringerne forblive uløste og forværres. 

Udvikling af sunde copingstrategier

At udvikle sunde copingstrategier er afgørende for at håndtere stress og udfordringer effektivt. En god copingstrategi er én, der både hjælper os på kort sigt og giver langsigtet virkning i forhold til vores følelsesmæssige og mentale sundhed. Det handler om at finde en balance mellem at tackle de problemer, vi står over for, og samtidig blive hjemme i os selv.

Aktive copingstrategier

Aktive copingstrategier er metoder, hvor vi bevidst arbejder på at håndtere vores problemer. Disse strategier inkluderer:

• Problemfokuseret coping: Dette indebærer at identificere og direkte ændre de situationer, der forårsager stress. For eksempel kan vi udarbejde en handlingsplan for at løse et problem på arbejdet eller i personlige relationer.

• Følelsesmæssig coping: Her arbejder vi med vores følelser omkring en stressende situation. Det kan inkludere at udtrykke vores følelser, men også arbejde med vores tanker og handlemønstre. Evt. læs mere her

• Afslapningsteknikker: Dette kan inkludere mindfulness, meditation, vejrtræknings øvelser og andre teknikker, der hjælper med at berolige vores sind og krop.

Hvordan kan psykoterapi hjælpe dig med dine forsvarsmekanismer?

Gennem psykoterapi og refleksion kan vi blive mere bevidste om vores følelser, tanker og adfærdsmønstre og derefter justere vores copingmetoder for at være mere gavnlige.

• Identificere og forstå dine følelser: Jeg kan støtte dig i at tage tid til at reflektere over, hvordan du føler i forskellige situationer. Ved at få en dybere forståelse af dine følelser kan du lære at håndtere dem på sundere måder.
• Evaluere dine copingstrategier: Sammen kan vi vurdere de nuværende strategier, du bruger til at håndtere stress og udfordringer, og identificere hvilke der er effektive, og hvilke der måske ikke fungerer så godt. Dette vil give dig mulighed for at foretage nødvendige justeringer.
• Udvikle nye strategier: Ved at arbejde sammen om at forstå dine dybereliggende behov og reaktioner, kan vi udvikle nye og mere gavnlige måder for dig at håndtere stress og udfordringer på.