Opskrift

Vegansk sushi

november 20, 2014

blog

Alle kender til sushi. Enten elsker man det, ellers kan man ikke fordrage det. Sådan er det i hvert fald for de fleste. Jeg elsker sushi! Selvom det faktisk er første gang i dag, at jeg har lavet det helt vegansk, manglede der ingenting. Det var virkelig lækkert. Jeg kogte sushiris i en gryde, og så kogte jeg almindelige grødris i en anden gryde, og så tilberedte jeg dem bare ens. Jeg kan nu konkludere, de smager fuldstændig ens. Jeg kunne i hvert fald slet ikke smage forskel (udover på prisen 😉 ).
Mine ynglings sushier er dem med kun avocado i, men jeg prøvede mig også frem med forskellige andre grøntsager.

Min opskrift er til 10 ruller – så altså virkelig mange sushier (vil gætte på det vil passe til 4 mennesker). Halvér eventuelt opskriften – og pas på med at overdrive med at skære for mange grøntsager ud. Man bruger slet ikke så meget af det, som man tror!

Ingredienser

8 dl. grød- eller sushiris
9 dl. vand
Risvinseddike (jeg blandede risvineddike og alm. vineddike)
Sukker
Salt

Tang

Af fyld brugte jeg:

En halv pose sukkerærter
1 forårsløg (du kan godt bruge det grønne på den også)
En halv agurk
2 avocadoer
1 mango
1 lang gulerod
Caviart (den sorte)

En halv aubergine
Lidt soya
Meget lidt røget paprika
Salt og peber
Rasp
Fremgangsmåde

Vask risene under koldt vand
Hæld dem i en gryde med vandet og sæt det i kog i ca. 13 min.
Efter 15 min. fjerner du dem fra kogepladen. Læg så et viskestykke mellem gryden og låget

Auberginen startede jeg med at skære ud i lange tynde skiver, herefter lagde jeg det i en skål med noget marinade (en blanding af soya, røget paprika, salt og peber)
Imens auberginen lå i marinaden, skar jeg resten ud

Når de resterende grøntsager er skåret ud, så skal auberginen steges på en pande med lidt olie. Jeg puttede raps på halvdelen! Vil anbefale at lave halvdelen af begge ting, for begge måderne fungerede rigtig godt

Når alt er klar, er det så skal sushien bare samles. Start med tang, så ris, så grøntsager. Hvordan det kan gøres, kan du se på youtube – der er en masse forskellige videoer

Bland grøntsagerne forskelligt i sushierne. Lige præcis som du selv har lyst til det

Når der ikke er mere tang eller flere ris, så skær dem ud og læg dem fint på et fad – så bliver det hele lidt mere appetitligt

Værsgo!

 

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Jette november 20, 2014 at 9:25 pm

    Det ser da supergodt og festligt ud !!

  • Leave a Reply