Opskrift

Vegansk sushi

november 20, 2014

blog

Alle kender til sushi. Enten elsker man det, ellers kan man ikke fordrage det. Sådan er det i hvert fald for de fleste. Jeg elsker sushi! Selvom det faktisk er første gang i dag, at jeg har lavet det helt vegansk, manglede der ingenting. Det var virkelig lækkert. Jeg kogte sushiris i en gryde, og så kogte jeg almindelige grødris i en anden gryde, og så tilberedte jeg dem bare ens. Jeg kan nu konkludere, de smager fuldstændig ens. Jeg kunne i hvert fald slet ikke smage forskel (udover på prisen 😉 ).
Mine ynglings sushier er dem med kun avocado i, men jeg prøvede mig også frem med forskellige andre grøntsager.

Min opskrift er til 10 ruller – så altså virkelig mange sushier (vil gætte på det vil passe til 4 mennesker). Halvér eventuelt opskriften – og pas på med at overdrive med at skære for mange grøntsager ud. Man bruger slet ikke så meget af det, som man tror!

Ingredienser

8 dl. grød- eller sushiris
9 dl. vand
Risvinseddike (jeg blandede risvineddike og alm. vineddike)
Sukker
Salt

Tang

Af fyld brugte jeg:

En halv pose sukkerærter
1 forårsløg (du kan godt bruge det grønne på den også)
En halv agurk
2 avocadoer
1 mango
1 lang gulerod
Caviart (den sorte)

En halv aubergine
Lidt soya
Meget lidt røget paprika
Salt og peber
Rasp
Fremgangsmåde

Vask risene under koldt vand
Hæld dem i en gryde med vandet og sæt det i kog i ca. 13 min.
Efter 15 min. fjerner du dem fra kogepladen. Læg så et viskestykke mellem gryden og låget

Auberginen startede jeg med at skære ud i lange tynde skiver, herefter lagde jeg det i en skål med noget marinade (en blanding af soya, røget paprika, salt og peber)
Imens auberginen lå i marinaden, skar jeg resten ud

Når de resterende grøntsager er skåret ud, så skal auberginen steges på en pande med lidt olie. Jeg puttede raps på halvdelen! Vil anbefale at lave halvdelen af begge ting, for begge måderne fungerede rigtig godt

Når alt er klar, er det så skal sushien bare samles. Start med tang, så ris, så grøntsager. Hvordan det kan gøres, kan du se på youtube – der er en masse forskellige videoer

Bland grøntsagerne forskelligt i sushierne. Lige præcis som du selv har lyst til det

Når der ikke er mere tang eller flere ris, så skær dem ud og læg dem fint på et fad – så bliver det hele lidt mere appetitligt

Værsgo!

 

Opskrift

Kikærtepandekager

november 18, 2014

IMG_4803 (2)

Dette er nok verdens nemmeste opskrift – kun 2 ingredienser! I hvert fald i princippet, dog er dette selvfølgelig udregnet uden krydderierne 😉
Jeg vil mene, at kikærtepandekagerne kan spises på alle tider af dagen. Om morgenen ville jeg spise den uden krydderier, men f.eks. med syltetøj og sukker – eller hvis sundere, nogle frugter, bær og nødder på. Jeg vil mene, at det er helt okay at eksperimentere med forskellige krydderier i denne ret. Kast dig ud i det!
Min version så sådan ud – og jeg vil ærligtalt mene, at den var yderst vellykket! Mums!

Kikærtepandekager

3 dl. kikærtemel
3-4 dl. vand
Oregano
Karry
Salt og peber

Som sagt så prøv dig frem med andre krydderier.

Fremgangsmåde

Bland kikærtemel og vand (jeg er ikke så god til ikke at få den til at klumpe, men det synes jeg ikke gør så meget). Alt afhængig af hvor tynd dejen skal være, kan du tilsætte mindre eller mere vand
Tilsæt godt med de andre krydderier
Varm en pande med olie
Steg dem – når de skal vendes, giver de selv slip på panden og er derfor nemme at vende


Som i kan se på billede, lavede jeg en helt almindelig salat og puttede ovenpå. Dette kan selvfølgelig også variere alt efter hvad du har eller har lyst til.
Dog vil jeg gerne dele opskriften på guacamolen. Guacamolen er godt nok verdens nemmeste ting at lave. Alligevel har jeg ikke turde, og altid bare brugt dem krydderiblandingen fra Santa Maria. Dette her var godt nok meget nemmere og meget lækrere!

Opskriften på guacamole 

2 avocadoer
3 spsk. soyayoghurt
5 cherrytomater
Et skvis citronsaft
Chilipulver
Cayennepeber
Salt og peber

Fremgangsmåde

Fjern skald og sten fra avocadoerne og mos dem
Tilsæt 3 spsk. soyayoghurt
Skær tomaterne ud i små stykker
Tilsæt krydderierne, citronsaften og smag til

God fornøjelse 🙂

Opskrift

Rødbededeller og flødestuvet grønkål

november 14, 2014

Rødbededeller, flødestuvet grønkål og jordskokke-gulerods puré… Hvad tænker du, når du hører dette? Jeg selv tænker sundt, lækkert og nemt – og frem for alt en solid efterårsret! At spise efter sæson er som et plus også billigere. Rødbededellerne kan bruges dagen efter i madpakken enten alene eller på et stykke brød.
Prøv det af – og nyd det!

Opskrift til 10 rødbededeller

Ingredienser 

3 rødbeder
1 dl. mel
1 dl. havregryn
1 spsk. olie
Karry
Koriander
Salt
Peber

Fremgangsmåde

Start med at vaske, skrælle og rive rødbederne

Bland alt sammen i en skål

Form og steg frikadellerne i lidt olie på en pande og vend dem, når de begynder at få farve

Så nemt er det! 😀


Opskriften på den flødestuvede grønkål 

Ingredienser 

200 g. grønkål
250 ml. sojafløde
100 g. plantesmør/margarine
En lille smule plantemælk (jeg brugte rismælk)
Muskatnød
Salt
peber
Maizena jævner

Fremgangsmåde

Start med at vaske og skære grønkålen ud (jeg skar kun den store stilk væk)

Sæt noget vand i kog. Når det koger, så put grønkålen i og lad det ligge ca. 5 min.

Tag en anden gryde, smelt 100 g. smør/margarine heri

Hæld grønkålen over i et dørslag og skyl det med koldt vand

Svits grønkålen i smørret i ca. 3 min.

Hæld sojamælken over og de øvrige ingredienser (undtagen jævneren)

Rør i det i lidt tid, mens det simrer/koger

For at gøre sovsen tykkere, kan du bruge jævner, mens retten koger


Jordskokke-gulerods puréen er lavet ved bare at koge jordskokker og gulerødder, blende dem og smage til med lidt salt og peber 🙂

 

 

Opskrift

Fredsfisk med fennikel-remoulade

november 3, 2014

blog

I går fik jeg en overdådig aftensmad. Jeg var ret træt, men havde alligevel energi nok til at lave mad. Trætheden skyldtes nok, at jeg lige inden havde deltaget i holdtræningen “BodyControl” i 37 graders varme – et nyt hold i fitness world. Det var en okay måde at træne på, men til sidst blev varmen ulidelig og det blev ubehageligt. Jeg er i forvejen ikke god til varme i for langtid af gangen, så styrketræning i sådan en varme blev lidt for meget til sidst.
Den såkaldt overdådige aftensmad, jeg fik lavet var: Fredsfisk med en fennikelremolade, en bønnesalat og sprøde bønnefritter.
Opskriften på Fredsfisken kommer fra madbloggeren Månebarnet, men er værd at blive ført videre, da det er det veganske svar på en fiskefilet.

Ingredienser

300g pastinakker
2 dl. kikærtemel
2 dl. vand
1 fed hvidløg
Karry
Almindelig paprika
Meget lidt røget paprika
Havsalt
Peber
Rasp til panering

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem i stykker på ca. ½ cm. Bag dem i 10 min. i ovnen.

Bland kikærtemel, vand, hvidløg, karry, paprika, røget paprika, havsalt og peber sammen. Rør rundt til  det bliver som en pandekagedej. Smag til om du synes der mangler noget.

Hæld det i en tallerken og hæld rasp i en anden tallerken.

Dyb så pastinakkerne i dejen og derefter i raspen og så op på en pande med en middel varme.


I får også lige opskriften til fennikel-remouladen. Den smager ikke af en normal remoulade, men passer alligevel godt til fredsfisken.

Ingredienser

1 fennikel
Lidt syltede agurker
5 spsk. sojayoghurt
3 spsk. sojafløde
2 tsk. dijonsennop
Lidt karry
Lidt gurkemeje

Fremgangsmåde

Skær fennikel og syltede agurker ud.

Bland det hele sammen – og wupti – så har du en fennikel-remoulade.

Kan dog godt anbefales, at stilles i køleskabet i nogen tid, inden den skal spises.

 

Opskrift

Quinoa-salat

oktober 29, 2014

BLOG

En rigtig efterårs-salat. Quinoa-salat kan laves på en milion måder – jeg er vild med de fleste af dem!
Quinoa har en masse gode egenskaber, som du kan læse om her. Salaten byder dog også på flere ting – grønkål som lige nu er i sæson. For tiden prøver jeg på at spise flere af de grønne grøntsager, da jeg har mangel på jern og zink. Grønkål er både en god kilde til jern, men også kalcium, A-, B- og C-vitaminerne.

Opskriften får i her:

1 dl. Quinoa
3 dl. Vand

1 granatæble
1 avocado
2 (halvstore) tomater
½ blomkål
Grønkål
½ dusk persille

dressing:

3-4 spsk. Olivenolie
2-3 spsk. Citronsaft
2 hvidløg
Salt og peber

Fremgangsmåden:

Start med at skylle quinoaen (jeg gør det ved at blande vand med quinoaen og sætter så en karklud over, så vandet løber igennem den). Hæld derefter quinoaen i en gryde med 3 dl. vand, og sæt det i kog i 15-20 min. Mens det bliver færdig, kan du skære dine grøntsager.

Alle grøntsager skæres på den facon, du selv synes. Jeg skar avocadoen små i 4-kantede stykker, tomaterne i både, blomkålen snittede jeg halv-fint, det samme med grønkålen og persillen beholdte, som den var. Granatæbler kan skæres ud sådan her.

Du fjerner nu quinoaen fra kogepladen, fjerner låget og lader det køle lidt af, mens du blander resten og laver en dressing.

Jeg kan godt lide en lidt syrlig dressing og synes denne her er god:
Bland olivenolie, citronsaft, pressede hvidløg, salt og peber og rør det lidt rundt.

Hæld det enten udover hele salaten, eller gør det på din egen tallerken.
Jeg fortrækker selv, at putte det på salaten, da jeg så selv kan variere, hvor meget jeg vil have på.

God fornøjelse!

 

Opskrift

Lasagne og ovnbagte rodfrugter

oktober 23, 2014

Lasagne

Det er efterår, og det betyder at en masse fantastiske grøntsager er i sæson! Jeg lavede derfor det sikre valg – ovnbagte rodfrugter! Det er nemt, sundt og lækkert. Jeg kunne ikke rigtig finde ud, hvad der passede til ovnbagte rodfrugter, så jeg besluttede mig for, at lave noget jeg havde lyst til. Det blev en lasagne! Mange tænker nok .. kan en lasagne laves uden noget animalsk – uden ost og uden kød? Mit svar er JA! Lasagne er en klassiker og uanset hvad bør man give denne en chance. Opskriften er inspireret af Mia Sommers grøntsagslasagne!

Ingredienser til lasagnen

Lasagneplader (jeg blandede fuldkorn og almindelige lasagneplader)
Squash
Aubergine

Tomatsovs:
3 dåser hakkede tomater
Tomatpuré
2 løg
2 hvidløg
1 rød peberfrugt
Nogle champignoner (det du nu har lyst til – jeg brugte en halv bakke hele og skar ud)
Oregano
Lidt chili
Salt og peber

Bechamelsovs:
3 dåser kokosmælk
Vand
2 terninger grøntsagsboullion
3 spsk. Gærflager
Muskatnød
Salt og peber
Maizena jævner

Fremgangsmåde

Start med at skære squash og aubergine ud i nogenlunde lige store stykker, læg dem på en bageplade og bag dem i ca. 10 min.

Svits så løg, hvidløg og peberfrugt i en (halvstor) gryde, tilsæt derefter resten af ingredienserne. Altså tomatdåserne, tomatpuréen, champignongerne, oregano, chili, salt og peber. Smag til. Lad det simre, mens du laver “bechamelsovsen”.

For at lave bechamelsovsen starter du med at hælde de 3 dåser kokosmælk i en gryde, tilsæt evt. lidt vand (jeg tilsatte ca. 1 dl.), lad det stå og simre lidt, mens du rører i det. Når det er varmt, tilsætter du boullion-terningerne og 3 spsk. gærflager. Efter lidt tid smager du det til med muskatnød, salt og peber. For at få bechamelsovsen tyk (som den normalt er), skal sovsen koge, mens du tilsætter maizena jævner,  samtidig med at du rør i det. Når begge sovser smager godt, er du klar til at samle lasagnen.

I et stort fad starter du med et lag af ca. halvdelen af bechamelsovsen, læg så et lag lasagneplader over, derefter et lag af tomatsovsen, ovenpå sovsen fordeles halvdelen af squash – og aubergine skiverne, så et lag lasagneplader, tomatsovs og resten af squash – og aubergine skiverne, et lag lasagneplader og øverst fordeles resten af bechamelsovsen.

Lasagnen bages i ovnen på 200 grader i ca. 30 min.


Af rodfrugter brugte jeg:

2 gulerødder
1 pastinak
1 persillerod
5 små jordskokker
2 rødbeder

I en kop blandede jeg:

Olivenolie
2 hvidløg
Sat
Peber

Jeg skar alle rodfrugterne ud i nogenlunde samme størrelse, lagde dem på en bageplade og penslede dem med “blandingen”.

Jeg bagte dem i ovnen sammen med lasagnen på 200 grader i ca. 30 min.


Bon appetit!

Livsstil

Velkommen til bloggen

oktober 19, 2014

Hej og velkommen til min blog!

Jeg vil gerne fortælle kort om, hvem jeg er, men hvis du vil vide mere, så tag et kig inde under siden “om mig” (det står oppe øverst).

Som i nok har regnet ud er mit navn Nanna. Jeg er 20 år og går i 3.g på en STX i storkøbenhavn. Når jeg ikke har travlt med lektier og den slags, arbejder jeg i som sampler, hvilket betyder at jeg kommer rundt i forskellige supermarkeder med forskellige smagsprøver. Et super fedt job, som jeg er meget glad for.

En af mine helt store interesser er at undersøge, eksperimentere med og lave mad.
Jeg selv er det som kaldes pescetar – pescetar betyder at jeg spiser vegetarisk, men også lidt fisk. Når jeg siger lidt, mener jeg, at jeg næsten ikke spiser det og aldrig selv laver det.
Mine opskrifter her på bloggen vil udelukkende være veganske – altså uden noget animalsk i.

Udover mine opskrifter vil min blog også komme til at indeholde nogle indlæg om livsstil. Både i forhold til at leve vegetarisk og også generelt. Jeg kan godt lide at træne og leve sundt, men jeg er ikke fanatisk. At nyde livet er vigtigt!

Ude i højre side kan i se nogle forskellige funktioner.
I er mere end velkomne til at tilmelde jer mit nyhedsbrev – I vil få en mail, hver gang der kommer et nyt indlæg her på bloggen.

Hvis I har noget ris, ros eller spørgsmål så skriv en mail til: nanna@nannarasch.dk eller en kommentar herunder.

Glæder mig til at komme i gang!